Beboerberedskab – nabohjælp

Dine naboer er nogle gange de første til at hjælpe, hvis ulykker sker. Trygheden ved at have gode naborelationer kan ikke undervurderes. Mange vil gerne deltage i frivilligt arbejde og kan styrke hinanden ved at organisere sig i en fælles klub, der er med til at organisere Vejlesøparkens beboerberedskab.

Beboerberedskab er en plan for, hvordan beboere i et boligområde kan håndtere og hjælpe hinanden i en krisesituation, som f.eks. en brand, oversvømmelse eller længerevarende strømafbrydelse. Målet er at skabe tryghed og robusthed ved at udarbejde lokale planer for at håndtere nødsituationer, som et supplement til myndighedernes indsats. Dette inkluderer både at forberede sig individuelt, f.eks. ved at have et hjemmeberedskab, og at organisere sig lokalt for at støtte hinanden.

Hvad involverer beboerberedskab?

  • Individuel forberedelse: Hver husstand bør have et eget hjemmeberedskab til at klare sig i mindst tre dage uden strøm, vand og mad. Dette omfatter drikkevand, mad, lys, varme og førstehjælpsudstyr.
  • Nabohjælp: Nabohjælp når frem før andre former for hjælp. De lokale fællesskaber (typisk internt i opgangene eller samme etage i blok 1 kan lave en fælles plan. Denne plan beskriver, hvordan I kommunikerer, fordeler ressourcer og hjælper hinanden under en krise.
  • Hvem gør hvad: Planen kan indeholde information om, hvem i beboergruppen der har særlige færdigheder, kendskab til bygningerne, kontakt til alarmcentralen, myndighederne og bestyrelsen eller adgang til f.eks. tekniske faciliteter eller nøgler.
  • Frivilligt engagement: Det er vigtigt, at beredskabsarbejdet bygger på frivillighed, og at beboeres deltagelse og datahåndtering sker i overensstemmelse med privatlivsregler og lovgivningen i øvrigt.
  • Fokus på fællesskabet: Beboerberedskab handler også om at styrke fællesskabet, så I kan støtte hinanden og bevare roen.
  • Koordinering med BorgerBeredskab. Her kan hentes vejledninger og gode råd. Vejlesøparkens beboerberedskab har allerede afholdt to kurser i Selskabslokalet i samarbejdet med hovedstadens BorgerBeredskab,

Eksempler på krisesituationer

  • Brand
  • Oversvømmelse
  • Længerevarende strømafbrydelse
  • Andre uforudsete hændelser

Ved at have en plan er man bedre forberedt, og det muliggør en hurtigere og mere effektiv reaktion i en krisesituation, hvor det kan være nødvendigt at håndtere situationer, der ligger ud over de daglige rutiner.

Vejlesøparkens Beredskabsplaner

Se endvidere de aktuelle beredskabsplaner her>>

Hjemmesiden og grafisk design af: DuexDesign