SMS-Service til beboerne

Vejlesøparken har indført en ny kommunikationskanal til beboerne. På den omdelte vejledning findes brugsanvisningen med følgende tekst:

Over 90 % af danskerne har mobiltelefon, så for at yde beboerne i Vejlesøparken den bedst mulige informationsservice er det blevet besluttet at etablere et sms-baseret informationssystem som supplement til de øvrige informationskilder.

Vi oplever både planlagte og uplanlagte hændelser til gene for beboerne. Derfor ønsker vi at sikre, at de berørte i disse tilfælde så hurtigt som muligt får besked og evt. mulighed for at træffe forholdsregler til at mindske generne.

Det er 100 % frivilligt, og man skal selv melde sig til og fra ordningen ved hjælp af en sms (iflg. GDPR-reglerne).

For at meddelelser og advarsler kan sendes så målrettet som muligt i det nye system, er Blok 2, 3, 4 og 5 segmenteret i opgange og Blok 1 i etager.  

På bagsiden findes en vejledning i, hvordan man tilmelder sig det nye sms-informationssystem.

Alle beboere i Vejlesøparken er velkomne.

Det nye sms system er et supplement til den eksisterende Mailchimp kommunikationskanal.

NB: Alle væsentlige beboerinformationer vil fortsat blive kommunikeret vis opslagstavlerne i opgangene eller i beboernes postkasse. Den nye SMS-Service er en supplerende frivillig ordning.

Tilmelding til SMS:-informationssystem

  • Send en SMS til 54 54 61 82 med angivelse af enten opgang eller etage:
  • – Beboere i Blok 1 på 5 etage sender VSP1E5 til 54 54 61 82
  • – Beboere i opgang 27 sender VSP27 til 54 54 61 82

Eller se vejledningen her>>

MVH / Webmaster

Tilbage til nyhedsoversigt >>

Hjemmesiden og grafisk design af: DuexDesign