Bestyrelsesmødet den 29. april 2025
Vejlesøparken, den 7. maj 2025
Den 29/4 2025 blev der afholdt et planlagt bestyrelsesmøde. Referatet af mødet kan ses her>>
Se hele oversigten bestyrelsesmøder og referater her>>
Bestyrelsen havde fokus økonomien og igangværende projekter.
Vigtige emner behandlet på bestyrelsesmødet den 29/4 2025:
- Regnskaberne blev gennemgået. På den ordinære drift var der få afvigelser i forhold til budgettet. Disse blev gennemgået med henblik på at forstå årsagerne. Nogle afvigelser skyldes unøjagtigheder i budgetterne – især periodisering. Andre skyldes, at der er posteret på andre konti end de tiltænkte, hvilket medfører omposteringer inden næste bestyrelsesmøde.
- Der er 2 – 3 poster med væsentlig større forbrug end budgetteret. Til gengæld er der andre poster med mindre forbrug, så tilsammen opvejer de hinanden.
- Ombygningen i blok 1 stueetage går efter planen, så de nye lejligheder bliver snart beboet.
- Det store blok 5 rørprojekt har en god fremdrift efter at asbest saneringen blev afsluttet. Det ser ud til, at budgetterne holder.
- Der bliver plantet mange nye træer og buske i skovbrynene i svinget ved blok 5 og vest for blok 4. Der udlægges kunstvanding på grund af tørken.
- De nye regler for håndværkere er under udarbejdelse og forventes at blive godkendt på næste bestyrelsesmøde i juni.
- Der er aftalt ERFA møde den 5/5 med deltagerne i blok 4 og 5 rørprojektet. Vi opsamler erfaringer til brug ved projektets næste faser, som forhåbentlig kommer til generalforsamlingens beslutning i januar 2026.
- Næste års ordinære generalforsamling er planlagt til den 28. januar 2026 kl. 18. CEJ har booked lokale hos kommunen i Birkerød ved hovedbiblioteket.
MVH / Webmaster
Tilbage til nyhedsoversigt >>