3 vigtige beboermøder
Vejlesøparken, den 1. december 2024
Vejlesøparkens bestyrelse har sammen med initiativrige beboere planlagt tre beboermøder i Selskabslokalet inden for den næste måned. Vi håber virkelig, at mange vil møde op og være med til at vi sammen får nogle hyggelige aftener og sammen får taget nogle beslutninger vedrørende vores fælles hjem og nære omgivelser.
Vores driftschef, Jan Breaum, står for det praktiske og vil sende invitationer ud og sætte opslag i opgangene. Vi har gæste foredragsholdere på alle tre arrangementer.
- Torsdag, den 5. december kl. 19 i selskabslokalet vil Nordsjællands politi fortælle om:
– Hvordan vi bedre sikrer vores hjem mod indbrud
– Hvordan vi bliver bedre til at opdage, når svindlerne på internettet og telefonerne forsøger at franarre os adgangen til vores bankkonto eller overføre penge. Desværre er den form for økonomisk kriminalitet stærkt stigende lige nu
- Onsdag, den 11, december kl. 19 i selskabslokalet vil vores landskabsarkitekt fortælle om planerne for genbeplantningen af området vest for blok 4 og svinget ved blok 5. Disse planer er ikke hundred procent fastlagt, og derfor hører vi gerne beboernes ønsker og kommentarer. Det er meget glædeligt, at striden med kommunen efter fire års kamp er endt næsten som vi gerne ville have det. Se, hvad lokalavisen skrev om sagen for en uge siden i lokalavisen med forsidens tekst: Vejlesøparken vandt over bureaukratiet
- Onsdag, den 8. januar 2025 kl. 19 vil en person fra beredskabsstyrelsen komme og fortælle om, hvordan vi skal være forberedt på at klare os selv, hvis fremmede magter saboterer vores elforsyning, vores vandforsyning, internettet eller på anden måde sætter samfundsfunktionerne ud af spil. Arrangementet er istandsat af en beboergruppe, hvilket bestyrelsen værdsætter meget.
Borgerberedskabet holder et to-timers kursus for os: kurset ‘Kriseparat – klar dig selv i 3 døgn’
Jan har lovet, at det bliver hyggeligt og han har fået en lille pose penge til at indkøbe forsyninger til gæsterne,
Vel mødt, og kig efter Jans opslag i opgangene.
MVH / Webmaster
Tilbage til nyhedsoversigt >>